loader image

Velkommen til Valby og Stenløse Apotek

… herunder Ryparken og Ølstykke Apotek


På Valby & Stenløse Apotek er vi …

… professionelle, engagerede og nytænkende.

Her tager vi tager hånd om dit helbred og generelle velvære.

Vores faguddannede medarbejdere giver gode råd om alt inden for lægeordineret medicin, vitaminer, hudpleje osv.

På Valby & Stenløse Apotek kan du altid forvente venlig og imødekommende betjening.

Vi kan i 99% af tilfældene dække dine behov, og har en høj servicegrad på vores varer, som vi vægter højt.

Vi går meget op i at give vores kunder individuelle råd, som passer til netop deres behov.

Derudover har vi forsendelse til til store dele af området både i Valby og i Egedal Kommune.

Kom ind og få faglig og professionel rådgivning om apotekets forskellige produkter og tag de gode vaner med hjem.

Der er parkeringsmuligheder tæt på alle vores enheder.

Vi arbejder ud fra kundeløftet:

Du skal altid føle dig velkommen hos os

Du skal altid føle, at det er enkelt for dig

Du skal altid føle dig tryg hos os


Vores Servicemål

Her på apotekerne arbejder vi konstant på at øge kvaliteten i vores håndtering af og information omkring lægemidler.

Vi ønsker, at betjene vore kunder på den hurtigst mulige og mest sikre måde. I den forbindelse fastsætter apoteket en række servicemål, som vi ønsker at overholde.

Ventetid

Gennemsnitlig ventetid 5 minutter og maksimalt 5 % af kunderne må vente mere end 10 minutter, opgjort pr. dag.

Leveringsgrad

98 % af de receptekspederede pakninger til enkeltpersoner skal være på lager, når kunden ønsker at afhente dem.

Fejludleveringer

Det er apotekets mål, at der højst registreres 0,01 % fejludleveringer i forhold til antal ordinationer – svarende til højst 1 fejludlevering pr. 10.000 ordinationer.

Fejl i doseringskort

Antallet af fejl må ikke overstige 0,02% af antallet af ordinationer pr. kalenderår.

Rådgivning

 Det er apotekets politik, at alle apotekets kunder, som køber medicin til sig selv, samt forældre som køber medicin til egne børn under 15 år, inviteres til dialog om lægemidler og beslægtede produkter. Vores mål er, at mindst 75 % af alle kunder, der handler i apotekets skranker, tilbydes rådgivning og information.  Kunden kan, efter eget ønske, fravælge denne rådgivning.

Tilgængelighed

 Tilgængeligheden for kørestolsbrugere, gangbesværede og personer med barnevogn lettes ved elektroniske døre på apoteket.

Apotekets dankortautomater kan vippes, således at de kan betjenes af kørestolsbrugere.


Sundhedsydelser på apoteket

Apoteket tilbyder en lang række sundhedsydelser til for eksempel borgere, hjemmeplejen, plejehjem og bosteder. Med udgangspunkt i den lægemiddelfaglige viden tilbyder apotekets personale blandt andet tjek på inhalation, medicinsamtaler, medicingennemgang, undervisning og kvalitetssikring af medicinhåndtering. Læs mere om de forskellige ydelser nedenfor.

Tjek På Inhalation

På Valby & Stenløse Apotek samt filialer tilbyder vi gratis, at hjælpe dig med din inhalationsmedicin. Vi tilbyder:


  • At kontrollere din brug af inhalatoren, hvor eventuelle problemer bliver løst, så din indåndingsteknik bliver optimal.
  • Hvis du er ny bruger, at demonstrere og instruere i korrekt indåndingsteknik.
  • Afhængigt af dine behov, at du kan få råd om rengøring af din inhalator, og om hvordan du kan se, om inhalatoren er tom.
  • At du kan blive rådgivet om eventuelle problemer med din inhalationsmedicin.
  • At du vil modtage svar på dine spørgsmål om brug af din inhalator.


Pris: Gratis

Medicinsamtaler

På Valby & Stenløse Apotek samt filialer tilbyder vi gratis medicinsamtaler til alle kunder, der enten har fået:


  • Ordineret medicin i forbindelse med diagnosticeringen af en kronisk sygdom inden for de sidste 6 måneder.
  • Ordineret medicin i mindst 12 måneder for en kronisk sygdom og har manglende medicinefterlevelse.


Medicinsamtalen har fokus på at:

  • Give dig gode medicinvaner.
  • Bedre kendskab og forståelse for din behandling.
  • Gøre dig i stand til at håndtere de situationer, hvor behandlingen kan volde problemer.


Medicinsamtaler tilbydes både til børn og voksne, men samtalen kan ikke udføres til pårørende. Medicinsamtaler foregår med en farmaceut på apoteket, som er ekspert i den medicin, som du fremadrettet vil tage.


Pris: Gratis

Medicingennemgang

På Valby & Stenløse Apotek samt filialer tilbyder vi medicingennemgang til alle kunder der i:


  • Fast behandling med flere receptpligtige lægemidler, som viser tegn på lægemiddelrelaterede problemer eller har en kronisk sygdom.


Du får en samtale med en farmaceut om din aktuelle lægemiddelbehandling.


Gennemgangen inddrager din viden og oplevelse af behandlingen, om bl.a. bivirkninger, virkninger og doseringer.


Ud fra dette og farmaceutens faglige ekspertise er formålet med gennemgangen at forebygge, identificere og løse lægemiddelrelaterede problemer og på denne måde at opnå optimeret lægemiddelbehandling.


Lægen orienteres om samtalen og resultatet. Du er med til at bestemme indholdet i henvendelsen.


Pris: kr. 600,-

Genordination

På Valby & Stenløse Apotek samt filialer tilbyder vi genordination af visse lægemiddelgrupper (her kan du se liste over hvilke lægemidler vi kan genordinere) til alle kunder over 15 år der har:


  • Været i stabil behandling med den pågældende medicin. Det vil sige, at du har været i behandling med medicinen i samme dosering i minimum et halvt år, mens du ved p-piller skal have brugt dem i mindst et år.


Desuden skal du have en aktiv ordination på lægemidlet (det kan du se i appen Medicinkortet eller på www.sundhed.dk), og sidste udlevering af lægemidlet skal være sket på baggrund af en recept fra lægen.


Det koster (ud over medicinens pris) omkring 20 kr. i gebyr at få genordineret sin medicin vil altid blive udleveret i mindste pakning.


Tilbuddet gælder på alle vores apoteker i hele apotekets åbningstid – også i weekender.


Pris kr. 20,-

Vaccination

På Valby & Stenløse Apotek samt filialer tilbyder vi influenza- og pneumokokvaccination til alle kunder.


Influenzavaccination er gratis for personer over 65 år (født før 1. oktober)

  • Ældre over 65 år og førtidspensionist
  • Personer med følgende kroniske sygdomme:

Kronisk lungesygdomme

Hjerte- og karsygdomme (dog ikke isolerethypertension)

Diabetes 1 eller 2

Alle gravide i 2. eller 3. trimester


Kunder der er raske og mellem 9 og 65 år skal betale for vaccinen, som koster kr. 185,-


Pneumokokvaccination er gratis for personer over 65 år samt beboere på plejehjem, botilbud m.v.

Pillepas

Et pillepas (Schengen-attest) er en medicinattest, der skal medbringes, hvis man rejser til et andet Schengen-land og skal have medicin med, som indeholder euforiserende stoffer.


Attesten udstedes med gyldighed i højst 30 dage, er gratis og fås på apotekerne.


Der er mulighed for at bestille pillepas over internettet https://www.apoteket.dk/pillepas


Du kan også udfylde formularen på apoteket.


Pris: Gratis


Vores Vision

“Vi sikrer korrekt og faglig rådgivning til vores kunder indenfor

lægemidler og sundhedsfremme, samt yde en optimal service, der gør at

kunderne altid vælger os som deres primære apotek”

Kenneth B. Lokind

Apoteker


Besøg os her

Åbningstider


Valby Apotek

Mandag-Fredag 09:00 – 17:30

Lørdag 09:30 – 14:00

Søndag 10:00-16:00

Stenløse Apotek

Mandag-Fredag 09:00 – 17:30

Lørdag 09:30 – 14:00

Søndag Lukket

Ryparken Apotek

Mandag-Fredag 09:30 – 17:30

Lørdag 09:30 – 14:00

Søndag Lukket

Ølstykke Apotek

Mandag-Fredag 09:30 – 17:30

Lørdag 09:00 – 13:30

Søndag Lukket

Godkendt af lægemiddelstyrelsen


Copyright 2021 – Valby & Stenløse Apotek. Alle rettigheder tilhører Valby & Stenløse Apotek. Udviklet af Eggers-Lura IT Solutions