Eksem

Eksem er en almindelig hudsygdom. Ordet eksem er en fællesbetegnelse, som dækker over en inflammation i huden, som regel vil man bruge betegnelsen betændelse, selvom der hverken er tale om bakterier eller virus ved denne tilstand.

Inflammationen skaber et område med kløe og rødme. Der kan også dannes små blærer, og når eksemet tørrer ind, kan det skælle. Ligesom astma og høfeber opfattes eksem som en allergisk tilstand, selvom det også kan udløses af følelsesmæssig stress.

En opblussen af eksem indtræffer, når huden udsættes for en irritation eller allergifremkaldende stoffer. Specialceller i kroppens immunforsvar frigør kemikalier, som forårsager kløe og rødme i huden. Yderligere skade kan opstå, hvis man klør meget i udslættet.

For at begrænse hyppigheden og intensiteten af udbrud bør huden holdes fugtig og godt beskyttet mod stoffer, der irriterer huden og mod allergifremkaldende stoffer.

Atopisk eksem

Atopisk eksem (også kaldet atopisk dermatitis, astmaeksem eller børneeksem) er en tilstand med tør, kløende hud. Der opstår et rødt udslæt, som nogle gange væsker. Betændelse i huden er en hyppig komplikation.

Det er typisk for atopisk eksem, at udslættet er forskellige steder på kroppen i forhold til hvor gammel du er:

Spædbørn får som regel små væskende blærer på kinder og hænder. Det kan også ofte komme på strækkesiderne af arme og ben. Udslæt i bleområdet er ikke typisk.

Hos småbørn er eksemet mere tørt og ofte med kradsemærker. Forandringerne ses symmetrisk på krop, arme og ben, og i bøjefurerne, dvs. knæhaser, ankler, albue- og håndled.

Hos unge og voksne er huden generelt tør og kløende og ofte fortykket på enkelte steder (som en følge af kløe). Man finder også symmetriske eksemforandringer på overkroppen, i bøjefurerne og i ansigtet, især rundt om øjnene.

Hvad er symptomerne på atopisk eksem?

Ved atopisk eksem er der altid kløe.

Hos børn under 2 år er eksemet i ansigt og på strækkesider af arme og ben.

Hos børn over 2 år er eksemet som regel i bøjefurer (knæhaser, albuebøjninger, ankler og håndled), og spredes herudfra.

Hos voksne er eksemet ofte i ansigtet og på halsen.

Allergi overfor fødevarer findes hos ca. 15 % af børn under 6 år med atopisk eksem, men er sjældent hos voksne. Fødevareallergien er en ledsagende sygdom til atopisk eksem, og kan give symptomer som fx nældefeber, astma eller maveproblemer, men forklarer ikke selve eksemet. Symptomerne opstår oftest indenfor 1-2 timer.

Personer med atopisk eksem har ofte bakterier på huden, oftest stafylokokker. Derfor bliver eksemet også nemt betændt. Ved betændelse i huden kan bakterier overføres til andre. Men atopisk eksem er ikke i sig selv en smitsom sygdom.

Hvorfor får du atopisk eksem?

Årsagen til atopisk eksem er ukendt, men arvelige faktorer har stor betydning.

Hvis en af forældrene har atopisk eksem er risikoen for barnet ca. 30 % for at udvikle sygdommen.

Hos ca. en tredjedel af alle personer med atopisk eksem kan man påvise en gendefekt i det gen, som styrer produktionen af et protein, der kaldes filaggrin.

Filaggrin medvirker til at holde hudens barrierefunktion i orden, og ved mutationer i filaggrin-genet opstår en nedsat hudbarrierefunktion, som er en vigtig medvirkende årsag til atopisk eksem.

Faresignaler

Søg hurtigt læge, hvis eksemet bliver væskende og skorpebelagt. Det kan være tegn på infektion med stafylokokker og skal behandles

med antibiotika.

En infektion med herpesvirus kan brede sig eksplosivt hos patienter med atopisk eksem (børneeksem, høfeber, astma og nældefeber).

Det viser sig ved udbrud af små blærer, der spreder sig til ansigt, hals og krop. Blærerne kan briste og give åbne sår. Senere kommer der skorper på sårene.Man bliver ofte utilpas og kan evt. få feber. Hos nogle er der foruden herpes-infektioner samtidig infektion med stafylokokker.

Man bør søge læge straks for at få mikstur eller tabletter mod herpes-infektionen.

Hvad kan du selv gøre ved atopisk eksem?

Hvis man ved, at barnet er disponeret, bør man så vidt muligt undgå provokerende faktorer som pelsdyr, meget støv og rygning i hjemmet, idet atopisk disponerede børn også har en øget risiko for udvikling af astma og høfeber.

Er der eksem kan det hjælpe, at:

lægge barnet relativt køligt (varme forværrer kløen)

give korte bade i lunkent vand tilsat olie

smøre hyppigt med fugtighedscremer (specielt umiddelbart efter bad)

undgå grove tekstiler og specielt uld mod huden, da dette ofte irriterer

tale med lægen, om det er relevant at undgå histaminfrigørende fødemidler

undgå rygning i barnets omgivelser, hold miljøet så vidt muligt støvfrit og frit for pelsdyr

ved lettere eksem kan man anvende hydrokortisonsalve 1% i et tyndt lag på eksemområderne. Apoteket kan rådgive om brugen.

Hvordan udvikler atopisk eksem sig?

Generelt bliver eksemet bedre i løbet af barndommen, og hos mere end halvdelen af børnene forsvinder det omkring puberteten.

Kun ca. 10 % har stadig eksem i voksenalderen. Til gengæld er der stor risiko for, at mange udvikler irritativt kronisk håndeksem, dvs. at der er stoffer/produkter, som virker irriterende, fx vand og sæbe, og disse symptomer kan vare ved i mange år.

Hvordan behandler man atopisk eksem?

Hudpleje med fugtighedscreme

Det er meget vigtigt at undgå udtørring af huden.

Fugtighedscreme skal bruges dagligt og altid efter bad.

Bade skal helst være korte, og meget varmt vand bør undgås.

Sæbe udtørrer huden, men holder også bakterier borte så infektioner forebygges, så hurtig sæbevask af eksemområder i lunkent vand er en del af behandlingen.

Oliebade er ikke mere effektive end smøring med fugtighedscremer.

Behandling med lægemidler

Førstevalgsbehandling til eksemet er binyrebarkhormoncreme eller salve.

Rigtig brug af binyrebarkhormoncremer er en vigtig del af behandlingen. Se patientinformation om binyrebarkhormon mod atopisk eksem. I de senere år er behandlingstilbuddet udvidet med såkaldt “immunmodulerende behandling” (tacrolimus og pimecrolimus salve og creme), hvilket kan være et alternativ, hvis behandling med binyrebarkhormoncreme ikke er nok, eller hvis denne behandling bliver vedvarende.

Immunmodulerende creme/salve er ikke mere effektiv end binyrebarkhormon, men bivirkning i form af udtynding af huden undgås.

Hvis der kommer betændelse (infektion med bakterier) i eksemet, kan det være aktuelt at bruge antibiotika, eller alternativt kaliumpermanganat bad (røde bade), eller afvaskning med klorhexidinholdig sæbe. Dette afgøres i samråd med lægen. Ved kronisk tørt eksem kan behandling med tjæreholdige cremer/salver være et alternativ. Hvis det klør meget, kan der forsøges med behandling med antihistaminer, men den bedste kløestillende behandling er at behandle eksemet, så det går i ro.