Rygestop
Du har måske røget i mange år, og derfor er
rygning blevet en del af dagligdagen. Du har måske også før prøvet
at stoppe, men har erfaret, at det kan være svært.
For
nogle er det lettere at holde op end for andre. For alle gælder det
dog, at hvis man er fast besluttet på at stoppe og planlægger sit
rygestop grundigt, er der størst chance for, at det vil lykkes.
Hvis
du vil stoppe med at ryge, skal du være indstillet på, at der helt
fra starten er tale om et totalt rygestop. Det betyder, at du skal
forberede dig grundigt, så du senere kan undgå de værste kriser.
Du
skal også have gjort op med dig selv, om du vil benytte et
lægemiddel, for eksempel plastre eller tyggegummi med nikotin, når
du skal stoppe med at ryge, og om du vil gøre brug af et af de mange
rygestoptilbud, der findes til at hjælpe dig med at stoppe.
Produkter
med nikotin som hjælp til rygestop Plastre,
tyggegummi eller andre produkter med nikotin kan hjælpe dig med et
rygestop. Men det er ikke mirakelmidler – du skal selv ville det,
hvis dit rygestop skal blive en succes. Nikotinerstatningsprodukterne
kan være en god hjælp til at komme igennem et rygestop, men de kan
ikke udrette mirakler. Uden din faste beslutning om at holde op med
at ryge kombineret med en nøje planlægning af forløbet, hjælper
nikotinerstatningsprodukterne ikke på længere sigt. Der
findes forskellige former for nikotinerstatningsprodukter, der alle
kan købes i håndkøb. På apoteket kan du få rådgivning i hvilket
håndkøbslægemiddel, der passer bedst til din situation. Har
du forsøgt dig med nikotinprodukter uden, at det er lykkedes for dig
at stoppe med at ryge, kan du tale med din læge om et receptpligtigt
lægemiddel beregnet til rygestop er noget for dig. Vælg det
rigtige produkt Det
er vigtigt, at du vælger det produkt, der passer præcist til dig og
dit behov for nikotin. Mange har glæde af at kombinere flere
produkttyper. Det vigtigste er, at du får den rette dosering, så du
slipper for abstinenser. Plastre Når
du bruger nikotinplaster, bliver nikotin optaget gennem huden og
sendt til blodet. Du placerer plastret på ren, tør, hårfri og
uskadt hud, fx på overarmen eller hoften. Du skal skifte plastret
hver dag og sætte det et nyt sted hver gang, så huden ikke bliver
irriteret.
Plastrene dækker det basale nikotinbehov men
ikke den akutte trang, der kan opstå. Det er derfor i nogle tilfælde
nødvendigt at kombinere plastret med et andet
nikotinerstatningsprodukt. Tyggegummi Med
et tyggegummi bliver nikotin optaget gennem mundens slimhinder.
Derfor skal du ikke bruge et nikotintyggegummi som et almindeligt
tyggegummi.
Tyg langsomt 10-15 gange – til smagen af
nikotin træder frem.
Hold tyggepause og lad tyggegummiet hvile
under tungen eller i kinden til smagen er forsvundet.
Start forfra.
Efter 20-30 minutter er al nikotin tygget ud,
og tyggegummiet kasseres.
Hvis du bare tygger løs, bliver al
nikotinen frigivet på én gang, og du risikerer at få hikke,
irritation i halsen eller ondt i maven. Desuden når din krop ikke at
optage al nikotinen, hvis du tygger uafbrudt. Inhalator Inhalatoren
er et plastichylster på størrelse med en cigaret. Nikotin til
inhalatoren findes i små propper, som du sætter ind i inhalatoren.
Du suger på den som på en cigaret. Du optager nikotin gennem
mundens slimhinder og ikke via lungerne som ved cigaretter. I en prop
er der nikotin til ca. 20 minutters brug. Du kan fordele inhalatorens
nikotin over flere gange, for eksempel 4 gange 5 minutter. Næsespray Næsesprayen
bruges ved høj nikotinafhængighed. Nikotinen optages via
næseslimhinden. Du skal tage en dosis af næsesprayen efter behov.
De første par døgn kan næse og svælg blive meget irriteret, men
det aftager normalt ved fortsat brug. Sprayen må ikke inhaleres
gennem munden. Derfor er det vigtigt, at der ikke suges ind eller
synkes under anvendelsen
Resoriblet En
resoriblet er en lille tablet, som du skal lægge under tungen. Her
opløses den i løbet af 20-30 minutter. Nikotin optages via
mundslimhinden. Du skal ikke tygge eller suge på resoribletten.
Sugetablet Sugetabletten
opløses i munden i løbet af ca. 30 min. Dermed frigives nikotin, så
den kan optages gennem mundens slimhinder. Når du tager den i
munden, skal du suge, indtil du fornemmer en kraftig smag. Derefter
skal den hvile mellem kind og tandkød. Når den kraftige smag
aftager, kan du suge på sugetabletten igen. Mundhulespray Nikotinen
bliver optaget gennem mundens slimhinder. Du skal kun tage et pust
efter behov, direkte mellem kinden og tænderne. Ved hvert pust skal
du skifte side.
Du skal lade væsken blive så længe som
muligt i munden, og det er derfor en god ide at synke, inden du
sprayer.
Drikker du kaffe, juice eller sodavand samtidigt,
optager du mindre nikotin. Undgå derfor at drikke disse drikkevarer
mindst 15 minutter, før du anvender sprayen.
Er
du gravid? Hvis
du er gravid, bør du rådføre dig med din læge, inden du begynder
at bruge lægemidler med nikotin. Er
du i behandling med andre lægemidler, bør du fortælle det på
apoteket, hvis du ønsker at bruge nikotinerstatningsprodukter. Husk!
Hvis
du er gravid, bør du rådføre dig med din læge, før du begynder
at bruge nikotinerstatningsprodukter.
Erstat
ikke tobaksvanen med fede og søde sager.
Pas
på vægten generelt – dit stofskifte var unaturlig højt, da du
røg.
Fortæl
dine omgivelser, at du er holdt op med at ryge. Det forpligter.
Pas
på – bare én cigaret, og du er på den igen.
Væk
med alle tobaksvarer og rygeredskaber.
Undgå
rygere, hvis lugten vækker trangen i dig.
Husk
at glæde dig over, at du bliver sundere og sundere for hver dag
uden røg.
Det
er let nok at holde op med at ryge – men svært at holde ud!
Åbningstider
Valby Apotek
Mandag-Fredag 09:00 – 17:30
Lørdag 09:30 – 14:00
Søndag 10:00-16:00
Stenløse Apotek
Mandag-Fredag 09:00 – 17:30
Lørdag 09:30 – 14:00
Søndag Lukket
Ryparken Apotek
Mandag-Fredag 09:30 – 17:30
Lørdag 09:30 – 14:00
Søndag Lukket
Ølstykke Apotek
Mandag-Fredag 09:30 – 17:30
Lørdag 09:00 – 13:30
Søndag Lukket
Godkendt af lægemiddelstyrelsen
Følg os på de sociale medier
Links
Copyright 2021 – Valby & Stenløse Apotek. Alle rettigheder tilhører Valby & Stenløse Apotek. Udviklet af Eggers-Lura IT Solutions