Pillepas
Hvad er et pillepas?
Et
pillepas er relevant for dig, der bruger euforiserende medicin og
rejser til et land, der er med i Schengen-samarbejdet. Et
pillepas lader din medicin rejse med Euforiserende
(narkotiske) stoffer er i stort set alle lande undergivet regler om
kontrol. Det gælder også i Danmark. Det betyder, at du ikke frit må
indføre eller besidde medicin, som indeholder sådanne stoffer. Får
du medicin, som indeholder euforiserende stoffer, og skal rejse til
et af disse lande, har du derfor mulighed for at få en medicinattest
på apoteket, det såkaldte pillepas.
Pillepasset
dokumenterer, at den medbragte medicin er til dit eget brug. Til eget forbrug Et
pillepas eller en medicinattest er det dokument, som du på
forlangende kan vise til myndighederne, hvis du rejser til et af de
nævnte lande. Et pillepas dokumenterer, at den medbragte medicin er
til dit eget brug.
Hvilken type
medicin gælder et pillepas for? Du
behøver ikke et pillepas for at medbringe astmamedicin, gigtmedicin,
hjertemedicin, hormoner, hudmidler og infektionsmedicin på rejsen. Som
hovedregel vil pillepasset være aktuelt ved medicin, som indeholder
stoffer, der virker euforiserende, og som påvirker
centralnervesystemet. Fx sovemedicin, stærke smertestillende midler,
der indeholder morfin og beroligende midler. Der
kan forekomme medicin, som ikke står på listen, men som man
alligevel kan få en medicinattest til. Er du i tvivl, så spørg din
læge eller på apoteket.
Hvordan
får jeg fat i et pillepas? Valby
og Ryparken apotek udsteder gratis pillepas. Det er en fordel, hvis
du henvender dig på apoteket, hvor du købte eller køber medicinen.
(Husk bon og emballage, hvis du allerede har købt medicinen.) I
samarbejde med apoteket skal du udfylde en attest for hvert
lægemiddel med euforiserende stoffer, som du skal have med på
rejse. Attesten gælder for rejsens længde og højst i 30 dage. Du
skal altid huske at medbringe dit pas, for at få en attest.
Hvis
du ønsker et pillepas, skal du have en recept fra lægen. Også
selvom det drejer sig om medicin, der normalt er i håndkøb.
I hvilke lande er
pillepasset gyldigt? Belgien,
Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland,
Holland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen,
Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz,
Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og
Østrig. Jeg rejser til et
land, hvor pillepasset ikke er gyldigt, hvad gør jeg? Du
skal kontakte det pågældende lands ambassade/repræsentation i
Danmark for at høre, om lovgivningen giver mulighed for at medbringe
medicin på en rejse, og hvilken dokumentation der kræves. Apoteket
kan udstede et pillepas, hvis ambassaden/repræsentationen meddeler
dig, at pillepasset kan accepteres som dokumentation. Er Grønland og
Færøerne med i samarbejdet om pillepasset? Nej.
Du skal derfor gøre som ovenfor og kontakte ambassade/repræsentation
i Danmark. Jeg rejser via et
Schengenland, har jeg brug for et pillepas? Ved
mellemlanding/transit i et Schengenland er der kun behov for
pillepas, hvis du skal tjekke ind på ny. Hvis
du kører gennem et Schengenland for at komme frem til dit rejsemål
i et land udenfor Schengen eller
via Sverige til Bornholm/Sjælland, kan du få et pillepas. Hvem udsteder
pillepasset? Pillepasset
udstedes af apoteket, nærmere bestemt apoteker, apoteksfilialer og
apoteksudsalg. Af hensyn til dokumentation for lægemidlet er det en
fordel, hvis du henvender dig på apoteket, hvor du købte eller vil
købe medicinen. Er det et krav at
medbringe pillepas? Det
er ikke et krav men et tilbud til borgerne. Hvis du har et pillepas
er andre Schengenlande forpligtigede til at acceptere det som
dokumentation for din medicin. Kræver det en
recept at få et pillepas? Apoteket
kan kun udstede pillepas på lægeordineret medicin. Har du brug for
pillepas på et håndkøbslægemiddel, skal du bede lægen skrive det
på en recept.
Apoteket
har brug for flere receptoplysninger for at udstede pillepasset, det
er derfor en hjælp, hvis du medbringer recept, kassebon eller
pakning med apotekets etiket, når du skal hente pillepasset. Hvis
det ikke er muligt for apoteket at finde receptoplysningerne, vil
apoteket bede dig få en ny recept. Skal jeg have et
pas for at få et pillepas? Som
udgangspunkt skal du have et gyldigt pas. Passet udgør dokumentation
overfor apoteket og rejselandets myndigheder. Børn
under 15 år, der er indskrevet i en forælders pas før 1. okt.
2004, skal anvende forælderens pasnummer og også anvende
forælderens pas som dokumentation.
Ved
rejser indenfor den nordiske pasunion (Danmark, Finland, Island,
Norge og Sverige) behøver du ikke medbringe pas. Her kan CPR-nummer
anføres på pillepasset i stedet for pasnummeret. Hvor lang tid er
pillepasset gyldigt? Pillepasset
udstedes for rejsens længde. Det er dog højst gyldigt i 30 dage.
Der kan ikke laves flere pillepas i serie for at dække en periode på
mere end 30 dage. Har du brug for at medbringe medicin til mere end
30 dage, skal du kontakte rejselandets ambassade/repræsentation i
Danmark.
Du
kan bestille et pillepas i god tid før din rejse. Skal du rejse
flere gange indenfor kort tid, kan du få lavet pillepas til hver
rejse på én gang på apoteket. Hvad koster et
pillepas? Pillepasset
er gratis for borgere.
Åbningstider
Valby Apotek
Mandag-Fredag 09:00 – 17:30
Lørdag 09:30 – 14:00
Søndag 10:00-16:00
Stenløse Apotek
Mandag-Fredag 09:00 – 17:30
Lørdag 09:30 – 14:00
Søndag Lukket
Ryparken Apotek
Mandag-Fredag 09:30 – 17:30
Lørdag 09:30 – 14:00
Søndag Lukket
Ølstykke Apotek
Mandag-Fredag 09:30 – 17:30
Lørdag 09:00 – 13:30
Søndag Lukket
Godkendt af lægemiddelstyrelsen
Følg os på de sociale medier
Links
Copyright 2021 – Valby & Stenløse Apotek. Alle rettigheder tilhører Valby & Stenløse Apotek. Udviklet af Eggers-Lura IT Solutions